Angst behandling og angst symptomer
Hvad er angst?
Angst er typisk forbundet med nogle kropslige symptomer i form af uro, ubehag, hjertebanken, åndenød mm., og angst symptomer kan endvidere ledsages af søvn- og appetitforstyrrelser. Derfor er det afgørende at få hjælp hvis man lider af angst.
Der skelnes mellem følgende former for angst:
Socialfobi
(Socialangst) Er kendetegnet ved en frygt for andres kritiske opmærksomhed. Centralt i lidelsen er en bekymring for at blive vurderet i sociale sammenhænge. Man er typisk bange for at dumme sig eller blive til grin blandt andre mennesker og blive mødt med kritiske øjne, hvorfor man typisk forsøger at undgå større sociale forsamlinger.
Agorafobi
Er kendetegnet ved en frygt for åbne pladser eller steder med mange mennesker, f.eks. en flyvemaskine, et tog eller en elevator. Denne frygt bunder typisk i en frygt for at få et panikanfald i situationer hvor der er svært at få hjælp.
Enkelfobi
Refererer til angsttilstande, hvor angsten er rettet mod konkrete ting fx edderkopper, slanger, mørke, lukkede rum mm.
Panikangst
Er kendetegnet ved en frygt for at få panikanfald. Et panikanfald refererer til pludseligt opståede intense angstanfald, hvor man oplever hjertebanken, tremor, svimmelhed mm. og hvor man føler, at man er ved at dø eller blive sindssyg. Nogle mennesker får panikanfald i specifikke situationer, mens andre kan få dem på tværs af forskellige situationer.
Generaliseret angst
Refererer til en tilstand, hvor man konstant er præget af diverse bekymringer.
Blandet angst
Her er der tale om en tilstand præget af både angst og depression.
Angst behandling - Angst terapi
Angst kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi, hvor man på den ene side analyserer hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten, og på den anden side gradvist udsætter sig selv for det man er bange for med henblik på, at man på længere sigt kan blive helt fri for angsten.
Mindfulness meditation bliver også i stigende grad anvendt i forhold til angst-relaterede problematikker og i angst behandling og medvirker til øget ro og overskud.
Har du spørgsmål eller vil have yderligere oplysninger, kan du udfylde en kontaktformular. for at udfylde kontaktformularen.
